OM OS

OM MIG OG REJSOGSKRIV

HEJ, jeg hedder 

 

Thomas Poulsen

 

Jeg har valgt at lave skriveskolen, Rejsogskriv, for at tilbyde lærerige rejser, hvor man både nyder fremmede landes kultur, natur og klima, og samtidig arbejder med selvudvikling og læring med området, man besøger som udgangspunkt.

 

 

Skriveforløbene finder sted i den sydlige del af Spanien, Andalusien. Der vil være undervisning i hverdagene fra 10.00 - 13.30(torsdage undervisningsfri). Med en rejse med Rejsogskriv vil I opleve landet, I besøger på en ny måde. Der vil være skriveøvelser, der tager udgangspunkt i en udflugt, men også skriveøvelser, der tager udgangspunkt i stedet, vi bor, menneskene, kulturen og naturen. På den måde bliver jeres iagttagelsesevne forhåbentlig skærpet og samtidig bliver I bedre til at sætte ord på jeres tanker og iagttagelser. 

 

Der kan tilkøbes udflugter på destinationen. Udflugterne på turene har fokus på specifikke aspekter ved netop det område, der besøges. Interessant og anderledes kultur, natur, arkitektur eller noget helt fjerde. Deltagerne på Rejsogskriv-skrivekurserne vil dermed både få indblik i en ny spændende og mangefacetteret kultur og samtidig på et personligt plan få en masse værktøjer, der kan bruges til lige præcis den skriftlige produktion og form, der ønskes at arbejde med. 

Spanien

Spanien og især området Costa del Sol ved Malaga er kendt for de utrolig mange solskinstimer, god mad og vin og en glad og udadvendt lokal befolkning. Men det er samtidig et område fyldt med en fantastisk fauna, natur og kultur. Alt ligefra smukke indlandssøer til bjerglandskaber og utrolige mineraler og klippearter, romantiske bjergbyer, men også en anderledes kultur, som de kæmpestore loppemarkeder, farvestrålende flamencoshow, romerske ruiner og maurisk arkitektur fra op mod tusind år siden. Skriveskolen er placeret tæt ved stranden ved den lille hyggelige kystby Carihuela. Få minutter fra det blå middelhav, 10 minutter fra Malaga Lufthavn og 20 minutter med tog fra storbyen Malaga.

Hvis du elsker at rejse og opleve verden og har en forfatter gemt i maven eller ønsker at arbejde med dit sprog og skriftproduktion, så er et ophold med Rejsogskriv noget for dig.

 

At rejse er at leve,

at leve er at skrive

REJSOGSKRIV

 

Nedenfor finder du en beskrivelse og et mere detaljeret rejseprogram for skriveskolen Rejsogskrivs skrivekurser i Spanien. Hvis det har din interesse, så tøv ikke med at henvende dig til rejsogskriv!

 

Andalusien i Spanien

 

Andalusien er en kulturel perle med en helt unik natur og fauna, og et helt fantastisk solrigt klima. To af den spanske guldalders allerstørste forfattere Gongora og Cervantes boede og skrev her, En af det nittende århundredes største forfattere Lorca tog udgangspunkt i området i sine værker, og det samme gælder for nutidige Molina. Området er med sin blanding af eventyr, vild natur og den moderne storby Malaga et fascinerende og spændende sted at besøge. Kulinarisk er området kendt for små forskellige retter kaldet tapas, risretten paella i forskellige varianter samt de utallige, overdådige kød - og fiskeretter. Som oftest ledsaget af en lokalproduceret rød- eller hvidvin, som der er så mange af i området.

 

PROGRAM

 


 

Skrivekurserne

 

Rejsogskriv tager udgangspunkt i anderledes rejser med fokus på oplevelser, inspiration og læring. Der vil være masser af tid til på egen hånd at nyde området, havet, kulturen. Undervisningen foregår i hverdagene fra 10.00 - 13.30. Øvelserne vil foregå enten i et lokale, på en udflugt, over en kop kaffe på en café eller et helt fjerde sted og vil bestå af en blanding af nærlæsning af hinandens tekster, læsning af skønlitterære tekstuddrag, respons på hinandens tekster, tekstproduktion, skriveøvelser, skriveblokeringsøvelser, tankeresningsøvelser, karakterkarakteristik, miljøbeskrivelser og meget andet. Der vil blive arbejdet med forskellige genrer og forløbet på et af Rejsogskrivs skrivekurser, vil kunne bruges af enhver, der har ønsker om at formulere sig skriftligt.

 

PROGRAM